Putin har endelig fået, hvad han drømte om. Men Trump kan give ham et uventet problem

Sidste gang var Vladimir Putin en af de første til at lykønske Donald Trump. Denne gang er alt anderledes. Der skulle gå halvandet døgn, før den russiske præsident overhovedet kommenterede Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg. Og da han endelig gjorde, var det med en noget forbeholden kommentar: »Jeg ved ikke, hvad han har tænkt sig at gøre,« sagde Putin torsdag aften til det internationale Valdai-møde i Sotji. »Men som minimum vil vi lytte opmærksomt til, hvad han har at sige.« Der er stadig en del hoveren i det russiske medielandskab over Trumps sejr. Nogle russiske kommentatorer ser det som det endelige nederlag for »globalisterne« og den liberale verdensorden. »Halleluja,« lød det fra Maria Zakharova, officiel talsperson for Ruslands udenrigsministerium. Alt andet lige har Rusland da også langt nemmere ved at tale med Trump, end de ville have med en Demokratisk præsident. For det første fordi den russiske top i forvejen har et forhold til Trump og »visse håb« til ham, som en kilde tæt på Kreml siger til mediet Vjorstka. For det andet fordi Trump faktisk er villig til at tale med dem. »Trump er selvfølgelig meget nemmere at forhandle med og bedre for os,« siger kilden til Vjorstka. Men de russiske magthavere selv er stadig meget nøgterne i deres reaktioner. Rusland har én gang før prøvet at vente på en »big deal« med Trump, der kunne drive en kile ind i Vestens sammenhold. I stedet fik de i Trumps første præsidentperiode nye sanktioner imod sig og markant flere NATO-soldater i de baltiske lande. Selvom der nu er udbredt spekulation om, at Trump vil stoppe hjælpen til Ukraine, er især de russiske militærbloggere dybt skeptiske over, hvad der faktisk kommer til at ske i krigen. »Trumps sejr vil helt sikkert ikke gøre det lettere for os. Han er klog og uforudsigelig. Det er farligt,« skriver Aleksandr Kots, militærkorrespondent for Putins yndlingsavis, Komsomolskaja Pravda. En plan for fred Donald Trump har flere gang sagt, at han kan stoppe krigen i Ukraine på 24 timer. Han har bare aldrig sagt hvordan. Men i dag samler diskussionen på det russiske internet sig om én mulig plan, som ifølge The Wall Street Journal skulle være blevet præsenteret for Trumps hold. Planen går ud på, at Kyiv lover ikke at blive medlem af NATO de næste 20 år mod at blive pumpet fuld af amerikanske våben for at afskrække et nyt russisk angreb. Samtidig skal der oprettes en 1.300 kilometer lang demilitariseret zone langs den eksisterende frontlinje. Det er uklart, hvem der skulle patruljere området, men det bliver ikke amerikanske soldater, siger en kilde til The Wall Street Journal. Amerikanerne vil heller ikke betale for det, det skal europæerne gøre. Det lyder som en plan, som Trump plausibelt kunne tilslutte sig, og det lyder til forveksling som det, hans kommende vicepræsident J.D.Vance for nylig har skitseret i et interview. Det store ubesvarede spørgsmål er bare, hvordan Trump skulle tvinge Ukraine og Rusland til at gå med på den plan. Putins store problem Trump har flere knapper, han kan skrue på. Over for Ukraine kan han bare true med at stoppe hjælpen helt. Over for Rusland kan han true med kraftigt at eskalere hjælpen til Ukraine. Som for eksempel at give dem tilladelse til bruge langtrækkende amerikanske missiler på russisk territorium. Det republikanske kongresmedlem og tidligere Pentagon-rådgiver Michael Waltz foreslog for nylig, at Trump også kunne true med at pumpe så meget olie op, så olieprisen går i bund og smadrer Ruslands økonomi. Omvendt kan han lokke med at ophæve sanktioner. Men det er svært at se, hvordan USA for alvor skulle kunne presse Rusland til fred, nu hvor de har overhånden på slagmarken. Putin vi ikke bare have et Ukraine, der aldrig bliver medlem af NATO. Han vil have et ukrainsk regime, der er venligt stemt over for Rusland. Han vil have fred på sine præmisser. Det store problem for Putin er, at han ikke har en realistisk vej til målet. På den ene side har han forsøgt at opnå en militær sejr. Det seneste år har han presset sit eget krigstrætte regime fremad i »et sidste skub«, som den russiske politiske analytiker Tatjana Stanovaja formulerer det i en kommentar for tænketanken Carnegie. Men der er stadig ufatteligt langt igen. Og på den anden side har russerne levet med en forestilling om, at de politiske vinde snart ville vende i Vesten – og støtten til Ukraine dermed forsvinde. På mange måder har Trumps sejr ved præsidentvalget i USA været selve Ruslands plan for sejr i Ukraine, skriver den russiske kommentator Aleksandr Baunov i en anden analyse for Carnegie. Og nu har Trump faktisk sejret. De politiske vinde er vendt. Men hvis Putin så afviser Trumps fredsaftale, hvad så? Hvad venter russerne så på? Putins problem med Trumps sejr er, at han endelig har fået, hvad han ville. Uden at få noget som helst. https://www.berlingske.dk/internationalt/putin-har-endelig-faaet-hvad-han-droemte-om-men-trump-kan-give-ham